Palsgaard strand - Bøgehovedet

Palsgaard strand - Bøgehovedet plads nr. 11 & 13 - Byder på fremragende fiskeri især i foråret og de gode sommer nætter. Fiskeriet starter fra bade huset og så kan der fiskes enten mod syd via om til Bøgehoved eller nord ud mod Ashoved. Der er dybt ind under land på strækket fra badehuset, det vil sige stort badekar som især skal fiskes af i efteråret og forår.

Stedet byder på ren sandbund, med plettet tang. Og til højre kommer der ren leopard bund på spidsen. Fiskes der mod nord, hen mod bugten kommer der rigtig god bund med masser af ålegræs, filioner mm. Stedet fiskes rigtig godt om foråret og efterår når fiskene trækker. Pladserne byder på rent vand, og et rigtig fint havørred stræk på flere kilometer. Især pladsen mod højre på hjørnet byder på rent havørred træk på de rigtige tidspunkter. Der er i sin tid fanget havørred på 75 cm på pladsen og endda på flue. Har du cykel med, kan turen tages på hele den private vej til Ashoved hvor der er smuk natur og drømme pladser med havørred. Der gåes ind igennem skoven på den brede sti, en tur på godt og vel 15 min.

Syd over mod spidsen.
Syd over mod spidsen.
Den første spids mod Bøgehovedet.

 

Kortet angiver en placering til Palsgaard strand og Bøgehovedet. Parkering foretages på selve Palsgaard. Kør forsigtigt imellem de gamle bygninger ved Palsgaard.